Arveregler i Tyskland

Hvis en dansker har haft bopæl i Tyskland og er afgået ved døden der, finder tysk arveret som hovedregel anvendelse. Dermed afgør tysk ret også, hvem der arver, og hvilke rettigheder arvingerne kan gøre gældende. De tyske advokater hos NJORD har et godt kendskab til de tyske arveregler og står gerne til rådighed med svar på spørgsmål i denne forbindelse.

Hvornår gælder tysk ret?

Principielt finder tysk ret anvendelse, hvis en dansker har levet i Tyskland op til sin død. I den forbindelse er det dog nødvendigt, at danskeren havde opholdstilladelse i Tyskland og havde til hensigt at bo varigt i Tyskland. 

Undtaget herfra er danskere, som befinder sig ufrivilligt i Tyskland, f.eks. i forbindelse med en fængselsstraf eller lignende. Dansk arveret finder ligeledes anvendelse på medarbejdere i dansk statstjeneste, idet disse stadig anses for at have bopæl i Danmark.

Det er derudover muligt, at en arvelader ved testamente eller arvepagt vælger, at tysk ret skal finde anvendelse på huse og grunde, som ligger i Tyskland. Det er imidlertid kun af betydning i de tilfælde, hvor tysk ret rent undtagelsesvis ikke finder anvendelse (se ovenfor). Ønsker en medarbejder i dansk statstjeneste, at dennes hus skal behandles efter tysk arveret, så skal han udtrykkeligt bestemme dette i sit testamente eller lignende.

Hvem arver?

Hvem der arver efter arvelader afhænger af, om den afdøde har oprettet testamente eller arvepagt, hvori spørgsmålet reguleres. Såfremt der ikke foreligger testamente eller arvepagt, gælder den såkaldte legale arvefølge.

Legal arvefølge

Ifølge den legale arvefølge arver familiemedlemmer og ægtefælle i Tyskland. Nært beslægtede har fortrinsret frem for fjernere pårørende, forstået således at afdødes børn arver frem for afdødes forældre. Arveandelens størrelse er afhængig af, hvor mange familiemedlemmer der i øvrigt arver.

I forbindelse med særeje arver ægtefællen i lige dele med børnene, men dog mindst en fjerdedel. Efterlader arvelader sig hverken børn, forældre eller bedsteforældre, arver ægtefællen den samlede arv. Derudover kan ægtefællen gøre krav på indbogenstande samt underhold i en måned. I enkelte tilfælde kan det i Tyskland dog være en fordel for ægtefællen at frasige sig arven og i stedet forlange udbetaling af tvangsarv samt sin andel af bodelens tilvækst (Zugewinnausgleich) i henhold til formueordningen.

Ret til tvangsarv

Selv om der foreligger et testamente eller lignende, kan nærtstående legale arvinger, såsom ægtefæller, børn og deres efterkommere, ikke udelukkes helt fra arvefølgen. For at beskytte deres interesser har disse arvinger krav på en tvangsarv (Pflichtteil). I modsætning til dansk ret opnår en tvangsarving i Tyskland dog ikke stilling som arving og er dermed ikke en del af arvefællesskabet.

Tvangsarvingen har et oplysningskrav over for arvefællesskabet vedrørende boets aktiva og passiva. Kravet på tvangsarv skal fremsættes over for arvingerne og beløber sig til halvdelen af den legale arvelod. Tvangsarven er desuden beskyttet imod, at arvingen forringer arven betydeligt til skade for den tvangsarvsberettigede.

Virksomheder

Var afdøde indehaver af et firma eller parthaver i et selskab, gælder det også her principielt, at hans andele kan falde i arv. Der er dog i den forbindelse store lovmæssige forskelle, alt efter hvilken tysk selskabsform der er tale om. I selskabernes vedtægter er der ofte bestemmelser, som regulerer, om og hvordan selskabet skal fortsættes. Sådanne bestemmelser går forud for arveretlige regler.

Det er således ofte bestemt, at selskabet vedbliver med at bestå uden afdøde, og at arvingerne ikke indtræder i selskabet. Som regel har arvingerne så i stedet krav på godtgørelse, men dette kan dog også være udelukket. Hvis der ikke foreligger bestemmelser herom, falder selskabsandelene normalt i arv. Der hæftes principielt for gammel gæld, men det er dog muligt at begrænse hæftelsen.

Private firmaer bliver som regel videreført af arvingerne, og også her hæfter arvingerne for firmaets gæld. Det er i forbindelse med insolvens muligt at fragå sig arven, hhv. at indtræde som selskabsdeltager med begrænset hæftelse eller at begrænse hæftelsen til arvebeløbet.

Det burde også ved testamente være bestemt, om alle arvinger eller eventuelt kun en enkelt eller nogle få bestemte arvinger skal indtræde i virksomheden. I modsat fald kan det blive problematisk for videreførelsen af virksomheden, at alle arvinger skal blive enige om udøvelse af den samlede stemmeret i selskabet eller opsplitning af denne ved opdeling i talrige mindre andele.

Skattefordele

Ud fra et skattemæssigt synspunkt er anticiperet arvefølge i livstid – mod modydelser til fordel for arvingen, f.eks. plejegaranti eller retten til at bebo en bolig – ofte fordelagtig. Den, som er betænkt på denne måde, kan dog så ikke forlange yderligere arv i forbindelse med arvefaldet i Tyskland.

Senest opdateret: august 2016