Ejendomsforbehold i Tyskland

En aftale om et ejendomsforbehold kræver mindre i Tyskland end i Danmark. Ejendomsforbeholdet er faktisk et standardvilkår i stort set alle tyske leveringsbetingelser. Er en sådan aftale indgået i Tyskland, kan sælgeren kræve varerne tilbage, såfremt købesummen ikke er betalt. De tyske advokater hos NJORD har mange års erfaring med udarbejdelse af aftaler med tyske virksomheder.

I Danmark er et ejendomsforbehold ikke noget særligt effektivt redskab til sikring af kredit ved salg mellem virksomheder. Når en producent sælger serievarer til en grossist (f.eks. hårde hvidevarer eller læskedrikke i flasker), er et forbehold i Danmark uden værdi. Skulle grossisten gå konkurs, skal producentens ejendomsforbehold ikke respekteres af grossistens konkursbo. Producenten får ikke lov til at få sine varer tilbage, og når kurator har fået varerne solgt, fordeles værdien af disse blandt samtlige kreditorer.

I mange andre lande, herunder f.eks. i Tyskland, aftales der imidlertid altid ejendomsforbehold – også hvis der er tale om varer, som skal videreomsættes eller forarbejdes. Det bevirker her, at leverandøren kan kræve varen tilbage, såfremt køberen ikke betaler. Er køberen ligefrem gået konkurs, skal konkursboet tilbagelevere varerne til producenten. Dette system medfører, at tyske konkursboer som regel “tømmes” af varekreditorerne. De eneste, der står tilbage med en lang næse, er oftest de danske (og eventuelt andre udenlandske) varekreditorer. De kender ikke denne mulighed for at sikre sit krav på vederlaget og har derfor ikke aftalt noget herom.

Der kan i Tyskland aftales et udvidet ejendomsforbehold (erweiteter Eigentumsvorbehalt), hvilket betyder, at alle leverede varer tjener til sikkerhed for samtlige krav mellem parterne. Så længe der bare skyldes et beløb, kan sælgeren kræve tilbagelevering af en hvilken som helst af de varer, som stadig befinder sig hos køberen i Tyskland. En sådan konstruktion ville være ganske umuligt efter dansk ret.

Det kan i Tyskland også aftales, at der bliver tale om et forlænget ejendomsforbehold (verlängerter Eigentumsvorbehalt). På denne måde står ikke bare de leverede varer til sikkerhed for køberens fordring, men også produkter som er fremstillet ved hjælp af de leverede varer. Er et sådan forbehold taget f.eks. i leverede kofangere kan dette således gøres gældende i de færdigproducerede biler.

Endelig kan et ejendomsforbehold i Tyskland kombineres med, at sælgeren på forhånd får overdraget de krav, som fremover vil opstå ved køberens videresalg af varerne til sine egne kunder (Vorausabtretungsklausel). Har køberen (f.eks. grossisten) solgt de erhvervede køleskabe videre til en detailhandler, kan producenten bede detailhandleren om at betale til sig i stedet for at betale til grossisten. Skulle køberen gå konkurs, har sælgeren derfor enten sikkerhed i de leverede varer eller i fordringerne over for køberens købere. Der er dog ikke sikkerhed i allerede indgåede betalinger, da disse som regel ikke kan adskilles fra andre beløb.

På baggrund af ovenstående anbefales det stærkt, at danske eksportsælgere aftaler ejendomsforbehold med deres udenlandske købere. Som eksemplet fra Tyskland viser, vil der i mange lande være mulighed for at påberåbe sig ejendomsforbehold, som ikke ville blive anerkendt i Danmark. Det eneste, der kræves for at sikre sin ret til at få de solgte varer tilbage, er en aftale herom – og denne koster ikke den danske eksportsælger en eneste krone.

Sidst opdateret: februar 2016