Bankgarantier og kaution i Tyskland

Der er stor forskel på dansk og tysk entrepriseret. Det er derfor vigtigt at kende til den tyske kaution og de tyske bankgarantier, som adskiller sig fra de danske. Vores tyske advokater har et godt kendskab til tysk entrepriseret og har erfaring med udarbejdelsen af de relevante kontrakter.

Dansk og tysk entrepriseret

I dansk entrepriseret er det som følge af bestemmelserne i AB 92 (almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed) almindeligt med en sikkerhedsstillelse i form af en bankgaranti. At vælge en bankgaranti er imidlertid ualmindeligt i Tyskland, hvor det hyppigst er kaution (Bürgschaft), der anvendes som sikkerhedsstillelse.

Tysk kaution

Oftest vælges en kautionisterklæring, som har karakter af en selvskyldnerkaution. Ikke sjældent vælges en tysk formulering som “Die Bürgschaftserklärung wird unter Verzicht auf die Einrede der Vorausklage abgegeben (§771 BGB)”, dvs. at kautionisterklæringen afgives under frafald af indsigelser om forudgående søgsmål. Dette betyder, at en tysk kaution kan gøres gældende, når den ansvarspådragende situation er opstået (f.eks. mangelfuld eller forsinket udførelse), uden at man først skal igennem et langvarigt søgsmål mod entreprenøren. Dette betyder imidlertid ikke, at kautionisten er afskåret fra at gøre entreprenørens indsigelser gældende. Anderledes forholder det sig dog, hvor en anfordringskaution (Bürgschaft auf erstes Anfordern) eller en tysk bankgaranti er aftalt. Her kan der nemlig kræves betaling fra kautionisten på anfordring.

Anfordringskaution i Tyskland

Disse sikkerhedsformer anvendes ganske sjældent og skal være udtrykkeligt aftalt. Som dansker kan man måske forstå, hvorfor en anfordringskaution holdes udenfor, men man vil undre sig over, at en bankgaranti ikke nævnes som mulig form for sikkerhedsstillelse. Begrundelsen ligger i den væsentlige forskel i indholdet af en tysk ”Bankgarantie” og en tysk kaution/en dansk bankgaranti.

Modsat den almindelige kaution eller en dansk garanti er en tysk ”Garantie” uafhængig af hovedskyldens eksistens. Det medfører, at garanten ikke som f.eks. en kautionist kan fremsætte indsigelser om, at der f.eks. ikke foreligger ansvarspådragende mangler, eller at forsinkelsen skyldes bygherrens forhold. Han vil faktisk ikke kunne fremsætte indsigelse om, at kravet slet ikke består. I dens praktiske betydning ligner en tysk ”Garantie” derfor en anfordringskaution og stilles som følge heraf oftest kun af en garant med egen økonomisk interesse.

At også en tysk ”Bankgarantie” afgives med anfordringsklausulen “Zahlung auf erstes Anfordern”, dvs. betaling efter anfordring, er således en unødvendig tilføjelse, da selve garantitilsagnet indebærer, at sikkerheden kan kræves indløst på anfordring.

Forenklet kan det siges, at en tysk ”Garantie” svarer til en dansk anfordringsgaranti, hvilket man som dansker bør have for øje, når man taler om denne sikkerhedsform. Problemet opstår, når den tyske forretningspart kræver sikkerhedsstillelse, og den danske part vanligt tilbyder en bankgaranti.

Her vil den tyske part med ovenstående i mente takke nej, hvilket ikke kun gælder inden for entrepriseretten men også helt generelt.

Sidst opdateret: februar 2016