Den tyske erhvervskultur

Når man påtænker at drive forretninger på det tyske marked, må man ikke overse, at der er en del forskelle i erhvervskulturen i henholdsvis Danmark og Tyskland.

Der findes kurser i ”erhvervsopførsel” i Tyskland. Efterhånden er det vel sjældent, at danske erhvervsdrivende glemmer grundreglerne:

  • Påklædningen under forretningsmøder bør altid være formel
  • ”Du”‑formen med forretningsforbindelser er bandlyst i de fleste brancher, indtil man har lært hinanden bedre at kende. Det er den ældre, der ”tilbyder” at anvende ”du”-formen
  • Det er en forudsætning for det professionelle arbejde, at man behersker tysk på et højt niveau
  • Det er en god idé at ansætte en tysk medarbejder, som kender til skik og brug, og som kan lede aktiviteterne i Tyskland

De restriktive formkrav, der gælder for påklædningen og omgangsformen, afspejles i de juridiske forhold. Formkravene er større, og der findes adskillige eksempler på disse i lovgivningen. Inden for en del retsområder kræves der notarbekræftelse af aftaler, hvilket er ukendt i Danmark. Dette er f.eks. tilfældet, når der oprettes selskaber eller erhverves fast ejendom. Endvidere er det meget sædvanligt at bekræfte mundtlige aftaler skriftligt, og det er vigtigt, at man nøje gennemlæser den tyske kontraktparts skriftlige bekræftelse af en mundtlig aftale.

EU‑harmoniseringen har medført en gradvis tilnærmelse af danske og tyske retsforhold, f.eks. gælder det på området for handelsagenter. Det vil dog være risikabelt at gå ud fra, at forskrifterne er ens, når de minder om hinanden.

Der må således opfordres til, at man omhyggeligt sætter sig ind i de gældende regler for det område, som man ønsker at beskæftige sig med i Tyskland. ”Ordnung muss sein” – også hvad angår juridiske spørgsmål.