Den juridiske jungle

Det første spørgsmål en jurist (og en forretningsdrivende) bør stille sig, når han indgår et kontraktforhold af international karakter, er, hvilket lands lov der egentlig gælder for forholdet. Det er i mange tilfælde naturligvis ikke ligegyldigt, om det er tysk eller dansk ret, der finder anvendelse.

Hvilket lands lov gælder/International privatret

Dette spørgsmål afgøres af den såkaldte ”internationale privatret”, der – trods sin betegnelse – ikke er ”international”. Dansk og tysk ret har sine egne (og i mange tilfælde forskellige) internationale privatretlige regler. Disse regler bestemmer ikke, hvad der skal gælde, men alene efter hvilke regler et problem skal afgøres. I mange tilfælde er det overladt til aftaleparterne at afgøre, hvilket lands lov, der skal gælde. F.eks. kan en dansk sælger og en tysk køber aftale, at dansk ret skal gælde for deres kontrakt.

Omvendt er der situationer, hvor det ikke er muligt at aftale, hvilken lands lov, der skal gælde. Dette gælder f.eks., når en dansker ønsker sin ejendomsret over en tysk grund registreret i den tyske tingbog (Grundbuch), eller når en dansker ønsker at stifte et tysk GmbH. Her gælder udelukkende tysk ret.

Hvilket lands internationale privatretlige regler, man skal se på for at bestemme, hvilket lands retsregler, der gælder, afgøres af den domstol, som skal tage stilling til tvisten. Ikke overraskende vil en dansk domstol anvende dansk international privatret og en tysk domstol tilsvarende anvende tysk international procesret.

Valg af tviststed (værneting)

Naturligvis må man håbe, at forretningerne i Tyskland ikke ender i en retslig tvist.

Skulle det komme så langt, bør man imidlertid overveje, hvorvidt sagen skal anlægges i Tyskland eller Danmark. Der kan ikke på forhånd gives noget entydigt svar på hvad det er bedst, da dette afhænger af mange forhold der skal overvejes i det konkrete tilfælde. Er der på forhåand indgået aftale om værneting mellem parterne, skal denne selvfølgelig overholdes.

BGB

Som udgangspunkt findes de regler, der regulerer aftaler mellem personer og virksomheder, i den tyske borgerlige lovbog. Lovens fædre havde den idé, at den udtømmende skulle kunne regulere samtlige privatretlige forhold.

Loven trådte i kraft den 1.1.1900 og har derfor haft 100 års jubilæum. Det er ganske fascinerende, at den stort set har været uforandret siden. Loven har næsten 2.400 paragraffer og er opbygget således, at alle generelle forhold findes i de første bestemmelser. Jo længere man kommer bag i loven, desto mere specielle forhold omhandler reguleringen. Hvordan man indgår aftaler er derfor reguleret indledningsvist i loven, mens reglerne om overdragelse af fast ejendom findes noget længere bagi. Loven er derfor meget kompleks og forudsætter en vis grad af juridisk forståelse hos læseren. Den 1. januar 2002 blev den hidtidige lov ændret en del.

Handelslovgivning (HGB)

For de fleste erhvervsdrivende gælder ved siden af de almindelige regler i den borgerlige lovbog (BGB) også de særlige regler i handelslovbogen, HGB.

Ifølge denne lov gælder der bl.a. særligt strenge forpligtelser til at reklamere hurtigt over mangler ved leverede varer, idet en forsinket reklamation kan medføre, at man mister sin ret til at påberåbe sig manglen. Endvidere gælder der en højere rentesats ved forsinkede betalinger (5% i stedet for 4%).

I det hele taget skal man være opmærksom på, at en erhvervsdrivende (Kaufmann) i forretningslivet bedømmes efter en betydeligt strengere målestok end borgere i øvrigt.

Kreditsikringsmuligheder

Under visse omstændigheder er der mulighed for at sikre en leverandørkredit over for tyske virksomheder ved et aftale et ejendomsforbehold. Tysk ret har herudover meget vide muligheder for at sikre fordringer ved andre former for kreditsikring, hvoraf der specielt bør nævnes to, idet begge former er bandlyste i Danmark.

Ved en form for uregistreret pant (Sicherungsübereignung) kan debitor alene ved aftale herom overdrage ejendomsretten til hele sit varelager eller bilparken til en kreditor, typisk en bank. Dette vil ikke fremgå i et register, som f.eks. i Danmark ved tinglysning i Person- eller Bilbogen ved Retten i Århus. Alligevel skal debitorens øvrige kreditorer respektere en sådan ”pantsætning”. I dansk ret er sådanne transaktioner udtrykkelig forbudte under betegnelsen ”møbellån”.

Endvidere kan der efter tysk ret gives transport i udestående fordringer, f.eks. over for kunder, uden at dette kræver meddelelse/denuntiation over for kunden. En sådan transport skal respekteres af kundens øvrige kreditorer. Kundens debitor kan dog naturligvis betale med frigørende virkning til kunden, indtil denne har fået meddelelse om transporten. I dansk ret er sådanne ”stille” transporter uden nogen virkning.