Entrepriseaftaler i Tyskland

Ved aftaler mellem tyske bygherrer og danske entreprenører eller danske bygherrer og tyske entreprenører vil tysk ret stort set altid finde anvendelse. Bestemmelserne efter tysk ret beskrives i det følgende. De tyske advokater hos NJORD har mange års erfaring med udarbejdelsen af entrepriseaftaler mellem danske og tyske virksomheder.

Lovgivning

I modsætning til dansk ret indeholder tysk ret udtrykkelige lovbestemmelser om entrepriseaftalers indhold. Disse findes i et særligt afsnit af den tyske Borgerlige Lovbog om værksleverancer (Werkverträge)Bestemmelserne er dog på ingen måde tilstrækkelige, og i praksis henvises der i vidt omfang til tyske standardvilkår ”Verdingungsordnung für Bauleistungen” (VOB), som finder anvendelse, såfremt dette aftales af parterne. Standardvilkårene består af 3 dele: A, B og C.

Mens del A især finder anvendelse, når offentlige myndigheder indgår entrepriseaftaler, indeholder del B og del C de almindelige tyske kontraktbetingelser for gennemførelse af byggearbejder. B indeholder regler for retsforholdet mellem kontraktparterne, f.eks. om hvordan arbejdet skal udføres, betalingsbetingelser, mangler, kontraktmisligholdelse m. v. Del B indeholder således de regler, som i dansk ret findes i AB 92 (Almindelige betingelser af 1992). Del C præciserer de almindelige bestemmelser i den tyske Borgerlige Lovbog (BGB) vedrørende byggekontrakter.

Aftaleparter

Hovedentreprenøren er kontraktparten for en hel ”byggepakke” og er ved sin hovedentreprisekontrakt (Generalunternehmervertrag) som bygherre ansvarlig for gennemførelsen af samtlige entrepriser. Den tyske kontrakts indhold vil som regel blive udførligt forhandlet mellem parterne, og en stor del af diskussionen vil vedrøre spørgsmålet om, i hvilket omfang man har fraveget VOB.

Det er sjældent, at en underentrepriseaftale (Subunternehmervertrag), hvorved en entreprenør påtager sig en delopgave, vil blive udførligt forhandlet mellem parterne. Ofte har underentreprenøren egne standardvilkår (Nachunternehmerbedingungen), som han henviser til ved ordrebekræftelsen.

Større entrepriser gennemføres som regel af en sammenslutning af entreprenører, der finder sammen til pågældende entreprise i en interessentskabslignende juridisk form (Arbeitsgemeinschaft = ArGe).

Den Borgerlige Lovbogs regler gælder også for arkitekter og ingeniører, mens den tyske VOB ikke gælder for disse. Betaling sker efter særlige honorarregler for arkitekter og ingeniører (Honorarordnung für Architekten und Ingenieure = HOAI). Der findes en standardkontrakt for arkitekter (Einheitsarchitektenvertrag).

Særligt om sikkerhedsstillelse

Modsat den danske regel i AB92, hvor entreprenøren senest otte dage efter aftalens indgåelse automatisk skal stille en sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser, gælder der i tysk ret ikke en automatisk pligt. VOB indeholder alene bestemmelser om entreprenørens sikkerhedsstillelse, mens en eventuel sikkerhedsstillelse fra bygherrens side i givet fald skal aftales særskilt.

Kautionisten skal være en bank, og kautionen skal have karakter af en selvskyldnerkaution. Denne kaution er ikke det samme som en bankgaranti. Forskellen består i, at kautionisten kan rejse de samme indsigelser mod betaling, som entreprenøren (f.eks. at der er sket forsinkelse fra bygherrens side), mens en bankgaranti typisk er uafhængig af hovedforholdet. Med andre ord: Ved en bankgaranti skal banken betale, uanset om der er indsigelser fra entreprenørens side, ved en bankkaution ikke.

Ved sikkerhed via deponering skal entreprenøren indbetale beløbet på en spærret konto hos et aftalt pengeinstitut. Som i Danmark tilfalder renterne entreprenøren, og parterne kan kun råde over kontoen i fællesskab.

Tilbageholdelse af penge forudsætter en aftale mellem bygherren og entreprenøren og gennemføres ved, at bygherren nedsætter sine betalinger med 10 % for hver rate, indtil den aftalte sikkerhed er nået.

Bygherren skal tilbagegive en ikke udnyttet sikkerhed senest to år efter byggeriets aflevering.

Momsregler

For virksomheder med fast driftssted i Tyskland gælder de almindelige momsregler.

Danske entreprenør- eller håndværksvirksomheder uden fast driftssted i Tyskland kan levere ydelser i Tyskland til tyske momsregistrerede virksomheder uden selv at skulle udrede moms til den tyske stat ved den såkaldte ”Reverse-Charge-Verfahren”.

Den danske virksomhed skal udstede sin faktura i EUR uden moms og forsyne den med en erklæring om, at der ikke er indeholdt tysk moms i fakturaen. Det er en forudsætning for denne metode, at den danske virksomhed har fået en skriftlig bekræftelse fra sin tyske kunde om, at denne er momsregistreret. Den tyske virksomheds momsnummer skal fremgå af fakturaen.

Skatteforpligtelser

Virksomheder, der optræder som ordregivere i tyske byggeentrepriser, skal i henhold til lov fra 1. januar 2002, jf. Steuerabzug bei Bauleistungen, være med til at hæfte for deres samarbejdspartneres skatteforpligtelser over for det tyske skattevæsen. Reglerne omfatter tillige udenlandske virksomheder, uanset om de optræder som ordregivere eller udførende entreprenører. Det vil sige, at også danske virksomheder, som optræder som aktører på en tysk byggeplads, bliver omfattet af loven.

Siden 1. januar 2002 skal samtlige ordregivere indenfor byggebranchen ved betaling af entreprenørens/den udførende håndværkers fakturaer tilbageholde 15 % af nettobeløbet som en slags aconto skat og indbetale beløbet direkte til det tyske skattevæsen. Loven gælder bredt for samtlige momsregistrerede virksomheder, som beskæftiger sig med opførelse, renovering, vedligeholdelse, ændring og nedrivning af bygninger.

Ordregiverens betaling af de indeholdte 15 % til skattevæsenet skal ske inden den 10. i måneden efter betalingen af den udførende entreprenørs faktura. Inden for samme frist skal der afgives en erklæring om det tilbageholdte beløb på en særlig blanket til skattevæsenet. Entreprenøren skal endvidere oplyses om den direkte betaling til skattevæsenet. Det er ordregiveren, der hæfter for denne betaling. De tilbageholdte og indbetalte 15 % bliver selvfølgelig modregnet i entreprenørens skatteforpligtelser over for det tyske skattevæsen.

Loven gælder ikke for ordregivere, som inden for et år får udført byggearbejder til en samlet værdi på under 5.000 EURO – eller 15.000 EURO, hvis ordregiveren er boligudlejer. Ordregiver fritages for tilbageholdelsespligten og hæftelsen, hvis entreprenøren/håndværkeren kan forelægge en dispensation (Freistellungsbescheinigung). En sådan dispensation udstedes til ansøgere, der i den forgangne tid har vist sig at være tilforladelige skattebetalere, og i tilfælde hvor skattevæsenet ikke har nogen særlig anledning til at sikre sit skattekrav. Med dispensationen i lommen sikrer virksomheden sig, at ordregiver ikke tilbageholder 15 %, på trods af, at man altid betaler sin forfaldne skat.

Danske byggevirksomheder skal ansøge om fritagelse for aconto beskatning centralt hos skattemyndigheden i Flensborg. Der kan ansøges om fritagelse med hensyn til et konkret projekt eller for et tidsrum på op til 3 år.

Fagkyndige i byggebranchen vurderer, at loven næppe vil få den tilsigtede virkning på det sorte arbejde i byggebranchen, men vil blot skabe mere papirarbejde for både ordregiveren, den udførende entreprenør og skattevæsenet. Ikke desto mindre anbefales det, at man sætter sig grundigt ind i reglerne, inden man som dansk momspligtig virksomhed betaler for ydelser for opførelse, istandsættelse og renovering af en bygning. Fejltagelser kan blive dyre pga. hæftelsesreglerne.

Sidst opdateret: februar 2016