Eneforhandleraftale i Tyskland

Ved en eneforhandleraftale er der tale om et intensiveret salg til én enkelt kontraktpart i Tyskland. Eneforhandleren sælger varerne i Tyskland i eget navn og for egen regning. De tyske advokater hos NJORD har mange års erfaring med de særlige regler, der gælder for eneforhandleraftaler i Tyskland.

Fordelen ved ikke at sælge til flere enkeltkunder er naturligvis, at man kan koncentrere sig om forholdet til denne ene kontraktpart, herunder om pågældende kan opfylde sine forpligtelser. Ulempen i forhold til aftalen med en handelsagent er, at man som regel ikke har adgang til oplysninger om, hvem de egentlige tyske slutkunder er. Forhandleren behøver ikke automatisk at være en “eneforhandler”, men vil typisk være det. Man kan både aftale eneforhandlingsret for hele Tyskland eller for enkelte dele af landet.

Gældende lovgivning/afgørelse af tvister

Det er usandsynligt, at en eneforhandler i Tyskland vil acceptere, at man aftaler, at dansk ret finder anvendelse på kontraktforholdet. Skulle man imidlertid have mulighed for at aftale dansk ret, kan dette få stor betydning i forbindelse med en eventuel tvist, da man i tysk ret – modsat dansk ret – anvender en del af handelsagentreglerne på eneforhandlerne. Dette gælder ikke mindst for reglerne om opsigelsesfrister og reglerne om goodwill-godtgørelse (Ausgleich). Efter dansk ret er der aftalefrihed i forhold til de enkelte vilkår i kontrkaten, mens tysk ret indeholder visse begrænsnigner.

Man bør generelt forsøge at aftale, at stedet for afgørelsen af eventuelle tvister – værnetinget – er en dansk domstol, f.eks. Sø- og Handelsretten i København.

Eneforhandlerens og producentens generelle pligter

Eneforhandleren i Tyskland skal naturligvis varetage producentens interesser, herunder at søge at fremme salget af producentens produkter. Der bør aftales en pligt for forhandleren til at aftage en mindsteomsætning, således at kontrakten eventuelt kan opsiges før tid, hvis omsætningsmålet ikke opnås.

Producenten er forpligtet til at underrette eneforhandleren om udviklinger vedrørende produktet.

Eneforhandlerens vederlag består som udgangspunkt af den avance, som denne opnår ved videresalg af produkterne i Tyskland. Denne avance fastsættes af eneforhandleren selv.

Opsigelse efter tysk ret

Der gælder ikke nogen lovregler om, hvorledes opsigelsesfristerne skal være. De aftalte frister må dog ikke være urimelige.

Er der ikke aftalt opsigelsesvarsler, vil man efter tysk ret anvende reglerne for handelsagenter tilsvarende, mens anvendelse af dansk ret vil føre til et varsel af “passende” varighed.
Efter tysk ret er producenten – også uden udtrykkelig aftale – forpligtet til ved kontraktens ophør at tage leverede varer tilbage.

Tysk ret giver i modsætning til dansk ret mulighed for, at en eneforhandler i Tyskland kan få goodwill-godtgørelse. Dette gælder i hvert fald, når eneforhandleren har været en integreret del af producentens salgssystem, og producenten efterfølgende fortsat kan have glæde af forhandlerens kontakter, fordi producenten er blevet bekendt med disse.

Sidst opdateret: februar 2016